Farseret aubergine med tomatkompot

Anvend:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Tilbered kogte nye kartofler, båndspagetti eller pasta til. Rør kødet til en lind fars med ost, æg, salt, friskkværnet peber og vand. For vegetarer erstattes kødet med hakkede champion. Skær auberginen i 1/2 cm tykke skiver. Rist dem møre i olivenolien på en pande. Tilsæt salt, friskkværnet peber og presset hvidløg. Smør fire portionsskåle eller en postejform med olie. Arranger de stegte aubergineskiver i bunden og op ad kanten. Fyld farsen i formen/e. Stil evt. retten på køl, indtil den skal i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter (afhængig af formens størrelse). Mærk med en kniv om den er færdig = fast. Svits de skivede løg i lidt olie uden at de får farve. Tilsæt halve tomater, vineddike, brun farin samt salt og friskkværnet peber. Læg låg på og kog kompotten ved svag varme indtil tomaterne er bløde. Smag til. Hæld væsken fra i en skål først. Vend aubergine/farsen ud og anret den med tomatkompot. Drys purløg over. Da mange børn er ikke ligefrem vilde med aubergine, kan man vælge at lave frikadeller til børnene.
Samlet tid
Personer
Arbejdstid
Ingridienser
400 g Hakket kalv eller flæsk
100 g Revet Emmentaler eller fåreost
1 stk. Æg
2 dl Vand
Salt
Friskkværnet peber
400 g Aubergine
1 fed Hvidløg
Olivenolie
100 g Løg eller rødløg
500 g Cherry tomater
0,3 dl Sherry- eller rødvinseddike
0,5 spsk Brun farin
1 bundt Purløg hakket
Nye kartofler eller båndspagetti
200 g Champion (kød erstatning for vegetarer)
Delete | Edit |