Jordskokkesuppe
Skræl jordskokkerne - tag dig god tid da de er svære at skrælle helt rent.
Tag 2 jordskokker fra til garniture, og skær resten i grove tern. Pil løg og hvidløg, og skær også dem i grove tern.
Sauter jordskokkerne let i en gryde med olivenolie sammen med løg, hvidløg og timiankviste - sauter i et par minutter, uden at grønsagerne tager farve.
Tilsæt bouillon eller vand, og lad suppen koge i 20 min., til jordskokkerne er møre. Tilsæt herefter piskefløde, og kog suppen i et par min. mere.
Tag nu suppen af varmen, og blend den glat med en stavblender, og smag først nu til med salt, peber og eddike. Hvis du tilsætter salt tidligere i processen, kan jordskokkerne være svære at blende helt ud i suppen.
Skær chorizoen ud i helt små tern og steg dem let på panden, så chorizoen bliver lidt sprød og taber lidt fedt.
Skær de sidste 2 rå jordskokker i små tern, og mariner dem med olivenolie, salt, peber, eddike og skåret purløg.
Server suppen i dybe tallerkner, og kom lidt rå jordskokketern og ristet chorizo og skåret purløg ned i hver potion.
Samlet tid
Personer
Arbejdstid
Ingridienser | ||
---|---|---|
500 g | Jordskokker | |
0,5 stk. | Løg | |
1 fed | Hvidløg | |
2 spsk | Olivenolie | |
3 stilke | Timian | |
8 dl | Hønsebouilon | eller vand |
2,5 dl | Piskefløde | |
Havsalt | ||
Peber | friskkværnet | |
2 spsk | Ciddereddike | |
50 g | Chorizo | eller bacon |
1 bundt | Purløg |

